Du er her:
Mottaker: DET AKADEMISKE KOLLEGIUM
Datering:6. mars 1863
Sted: KRISTIANIA
Avansert visning Innstillinger for teksten Nedlastinger
Sammenligne
forskjellige utgaver
av teksten
Gå til avansert visning
Vis utgaveopplysninger
Vis tekstgrunnlag/manuskriptbeskrivelse
Vis oversettelse
Vis informasjon om brevet
xml, pdf, epub, kindle
Om verket
Les mer om brevene
Til det akademiske Collegium!
Undertegnede ansøger herved ærbødigst det høje Collegium om, af Fondet for videnskabelige Rejser i Norge at maatte bevilges et Stipendium, stort 120 (et hundrede og tyve) Spd., for i et Tidsrum af to Maaneder i indeværende Aars Sommer at foretage en Rejse i de trondhjemske Fjord- og Sødistrikter samt om muligt i det nordlandske, i det Øjemed at fortsætte den af mig i forrige Aar med naadigst bevilget Stipendium paabegyndte Indsamling af Sagn og Folkeviser.
Det efter Omstændighederne ikke ringe Udbytte af min første Rejse, paa hvilken det lykkedes mig, navnlig i Nordfjord og Søndmør, at faa optegnet 70–80 forskjellige og hidtil utrykte Folkesagn, i Forbindelse med de i mangehaande Retninger indvundne Erfaringer, lader mig haabe, at Undersøgelser i de denne Gang tilsigtede Landsdele vil kunne foretages med Nytte. Jeg tillader mig derhos ærbødigst at gjøre opmærksom paa, at jeg isommer, strax efter Tilbagekomsten fra min dengang foretagne Rejse, afsluttede Kontrakt med en af Byens Forlæggere om Udgivelsen af en, saavidt muligt, fuldstændig Samling af norske Folkesagn, væsentlig beregnet paa at skulle være en Folkebog, og hvortil der formentlig maa siges at være Trang, da A. Fayes Samling, den eneste, der gives hertillands, næppe kan ansees for at tilfredsstille Tidens Krav og ialfald staar langt tilbage for, hvad man i Nabolandene i denne Retning allerede i lang Tid har besiddet. Dette Arbejde, hvormed jeg i Løpet af Vinteren stadig har beskjæftiget mig, er nu temmelig langt fremskredet, men under Syslen dermed er det mere og mere blevet mig klart, at det endnu foreliggende Materiale langtfra er tilstrækkeligt til at frembringe et Arbejde af nogenlunde Fuldstændighed, og at derfor Værkets Udgivelse vil være afhængig af, hvorvidt det høje Collegium, ved at indstille dette mit Andragende til Indvilgelse, maatte sætte mig istand til at udfylde en væsentlig Række af for Tiden stedfindende Lakuner i Stoffet.
Rejsen havde jeg tænkt at foretage fra Opdal gjennem Sundalen, derfra udigjennem Fjorden og videre nordigjennem Nordmør; men nogen detaljeret Rejseplan for Rejsen, i det her tilsigtede Øjemed, vil det paa Forhaand være umuligt at opstille, eftersom Oplysninger, erhvervede under selve Rejsen, hyppigen og nødvendigvis maa komme til at øve en afgjørende Indflydelse paa dens videre Fortsættelse. Hvad Beløbets Størrelse angaar, vover jeg ærbødigst at bemærke, at det formentlig er sat saa lavt som muligt, naar der hensees til, at Ruten, saaledes som den ifølge Øjemedet nødvendigvis for den største Del maa lægges, gjør det fornødent at benytte Baadskyds efter Akkord, hvorved Omkostningerne i ikke ringe Grad forøges.
Ærbødigst
Henr: Ibsen.

Forklaringer

Vis kommentarer i teksten
Tegnforklaring inn her